Else Keldsen

Jeg er selvlært maler – og med forskellige kurser og workshops i rygsækken – arbejder jeg løbende med at udfordre og udvikle min kunst.

Jeg maler abstrakte malerier – akryl på lærred – lag på lag, og eksperimenterer også med akvarel og tusch.

Jeg holder meget af at afprøve nye ideer, og dem har jeg mange af. Processen er som regel langsommelig og det færdige resultat ender ofte et helt andet sted.

I en periode har jeg været fokuseret på at male naturinspirerede malerier – og min seneste udfordring er at male ansigter.

For mig er et spændende maleri et beskueren ikke bliver ”færdig med”

øjnene skal på opdagelse,  tankerne og fantasien sættes i gang.